Målet med boligkomplekset Zabehlice er at forene et eksisterende og omfattende sportskompleks med et godt tilpasset miljø.
I Prag bruger et udviklingsprojekt overvejende til boliger tre farvenuancer af kobber til at skabe dristige overflader med vandrette lagdelinger, der omsvøber dets tre flydende rombeagtige masser. Denne teknik er set tidligere, men generelt i forpatineret grøn, og dette design med et brunt tema er en fascinerende ide.
Målet med boligkomplekset Zabehlice er at forene et eksisterende og omfattende sportskompleks med et godt tilpasset miljø. En lineær bygning i stueplan med bilparkering i kælderen, hvor der er administration, fitness og wellness-faciliteter samt en del boliger, er placeret under en trio af trapezeformede masser på slanke søjler, som indeholder skæve toetageslejligheder. Arkitekterne ser disse masser som noget, der skal minde om tre strandede skibe, hvor den vandrette lagdeling af deres sider symboliserer en skibskonstruktion med planker.
Den faste og kompakte masse af bygningen i stueplanet åbner op mod syd med en emaljeret væg. De resterende facader er fremstillet af betonpaneler. Som kontrast er den trapezeformede trio ovenover knivskarpt detaljeret i kobber, fremhævet med vandrette emaljebånd, hvor nogle stikker ud fra vægplanet for at danne fag. Overdådige emaljerede, nordvendte vægge vender mod den trædekorerede Botic-flod. Disse tre masser indeholder flere luksuriøse lejligheder, hver med sin egen tagterrasse: De resterende tagområder er simpelthen blevet beplantet.
De trapezeformede enheder er beklædt vandret med 200 mm brede kobberpaneler på mellem 2 og 4 meter i længden i et ventileret beklædningssystem over en isoleret bygning i forstærket beton. En af de mest fascinerende aspekter ved det hele er kombinationen af de tre forskellige farvenuancer, der er valgt for at skabe en blød overgang fra lysere til mørkere kobber. Dette opnås ved at bruge standardkobber, som er “maskinbehandlet“, sammen med materiale, der kan foroxideres på Luvatas fabrik både i lyse og mørke versioner. Farvekombinationerne er placeret vilkårligt på facaden for at øge dens dynamiske design og få den til at minde om træbark.
Alle disse farvenuancer repræsenterer hver især et tidspunkt i de forskellige faser i den naturlige patinering af kobber, der ville ske over mange år, hvis det var udendørs. Det interessante er, at disse naturlige forandringer nu vil fortsætte i de kommende måneder og år, men vil være forskellige for hver farvenuance, hvilket giver bygningen en levende dimension.
|
Ejer:
|
Rezidence Záběhlice
|
|
Completion date:
|
2009
|
|
Land:
|
Czech Republic
|
|
Af:
|
Praha 10 - Záběhlice
|
|
Breddegrad:
|
50.057543
|
|
Længdegrad:
|
14.5025042
|
|
Lokation:
|
|
Applications:
|
Fasad
|
|
Type:
|
Residential
Sport, relaxation facilities
|
|
Bruget kobber:
|
Classic
Pre-oxidised
|
|
Bygning:
|
Ny
|
|
Season:
|
2011
|
|
Tema:
|
építész: KAAMA Építészstúdió s.r.o.
|
|
Address & description:
|
Ing.arch. Karel Mrázek, Ing.arch. Jan Tichota közreműködő tervező: SPS projekt, spol.s r.o., ing. Stanislav Šembera, Aleš Vandrovec |







